Eltronic overtager Site Solutions fra AH Industries

Eltronic overtager Site Solutions fra AH Industries
16. januar 2018

Ingeniørvirksomheden Eltronic A/S har overtaget underafdelingen Site Solutions fra AH Industries per 1. december 2017.

Site Solutions udvikler håndterings- og løfteudstyr til vindmølleelementerne. Eltronic styrker med overtagelsen sin position på løfte- og transportudstyrsmarkedet i vindindustrien.

Sammenlægningen af kompetencer gør Eltronic Wind Solutions til en førende leverandør af udstyr til den globale vindmølleindustri. I den nye form dækker virksomheden hele værdikæden fra udvikling over installation til ser- vice onsite, onshore og offshore. Kombinationen af de to virksomheder giver en produktportefølje af specialiser- et løfte-, transport- og serviceudstyr til vindmølleproducenter, parkejere og skibsoperatører.

- Vi er særdeles begejstrede for i endnu højere grad at kunne møde de krav, som vores kunder i vindbranchen har. Vi ser frem til at sammentænke og videreudvikle produkter og løsninger fra Eltronic og Site Solutions og opdage de mange potentialer, der er i en samlet stærk platform. Vores fokus er at skabe de stan- dardløsninger, som dækker kundernes fulde værdikæde, siger Lars Jensen, CEO i Eltronic A/S.

Afdelingen Site Solutions fusioneres ind i Eltronic Wind Solutions. Den fusionerede division får base på Eltronics hovedkvarter i Hedensted, hvor Eltronic Wind Solutions har sit udviklingsmiljø samt samle- og testfaciliteter.

AH Industries styrker med salget deres profil som en ledende leverandør af maskin- og installationsydelser til vind-, mineral- og cementindustrien. AH Industries fortsætter med at operere indenfor to forretningsområder. Det største område er stålkomponenter og moduler til on- og offshore vindmøller, hvorunder virksomheden i særdeleshed er stærk indenfor højpræcisionsmaskiner og supply chain mangement. Det andet område er frem- stilling og montage af specialudstyr til cement- og mineralsektoren.

- Jeg har i Eltronic fundet det helt rigtige match for Site Solutions. Den nye organisering giver en stærk basis for specialiseret udstyr til vindindustrien. Site Solutions og Eltronic Wind Solutions deler både kompetencefelt og projekttilgang, hvilket gør overtagelsen til en gevinst for såvel medarbejdere som kunder, fortæller Lothar Schaefer, adm. direktør i AH Industries.

Eltronic Group har efter sammenlægningen ca. 350 ingeniører og teknikere ansat inden for udvikling og ser- vicering af udstyr til vind-, marine- og produktionsindustrien.

 

Kontaktperson

Jonas Nørholm Larsen
Communication Consultant
+45 21 22 43 04