Dekommissionering af vind er både et ansvar og en mulighed

Dekommissionering af vind er både et ansvar og en mulighed
4. juli 2019

For en af verdens største producenter af vindmøllevinger er dekommissionering af vinger en opgave og et ansvar, industrien bør tage på sig – og samtidig en gylden mulighed for at skabe en ny vækstindustri.

Vinger, der har muliggjort over 100 GW vedvarende energi, hvilket har sparet planeten for mere end 212 tons CO2 -udledning. På den baggrund kan det undre, at LM Wind Power bekymrer sig om sit klimaaftryk – men det gør man.

“Vi har en vision om at skabe en grønnere verden, og det understøtter vores produkter. Men vi må også se indad og leve det fuldt ud”, siger John Korsgaard, Senior Director i LM Wind Power.

Udfordringen bliver et marked
LM Wind Power tilsluttede sig i 2010 FNs Global Compact og begyndte at transformere produktionen i en grønnere retning med fokus på hele vingens levetid lige fra produktion til end-of-life. Virksomheden indledte i 2016 en proces mod at blive vind-industriens først CO2 -neutrale virksomhed; et mål man nåede i 2018, og genanvendelse og resursemanagement fylder meget både i hovedkvarteret i Kolding og i de 15 fabrikker, LM Wind Power har verden over. “Bæredygtig produktion kræver, at vi ser på det miljømæssige aftryk af hvert et element i vores udvikling, drift og dekommissionering”, siger John Korsgaard:

“I dag minimerer vores vingedesign spild i fremstillingsprocessen, vi udvinder materialer til produktionen mere præcist, og vi sorterer, opbevarer og skiller os af med affald bedre. Samtidig arbejder vi med energiforbedring og reduktion af udledning.

Næste naturlige skridt er dekommissionering
“Når en gammel vinge ender som landfill eller brændes, så er det spild af resurser”,siger John Korsgaard:

“Samtidig er det muligheder, man går glip af. Der er et kolossalt marked for at løse udfordringen med end of life på vindmøllevinger – og det marked bliver meget større i de kommende år. Når man ser på den udvikling, vindenergi har haft, så kan man blot fremskrive 20-25 år, til de møller skal ned. Stål er der styr på, men dem, der løser en effektiv genanvendelse af komposit, vil virkelig have et marked”, siger han.

Big business
En lille del af verdens komposit bliver genanvendt i dag, men langt mere kan – fra skibe, konstruktioner og flyindustrien, eksempelvis – og ikke mindst vindmølleindustrien.

“Der er fabrikker, der håndterer genanvendelse af kompositmaterialer, men der er langt fra den volumen, der skal til for at håndtere de mængder, vi ser i dag eller vil se fremover. Det bør vi gøre noget ved, for det vil ikke bare løse vores udfordring med genanvendelse af vindmøllevinger – det vil løse langt større udfordringer for andre industrier og har potentiale til at blive big business”, siger John Korsgaard.

Industrialiseret dekommissionering
Vejen dertil er samarbejde på tværs af hele sektoren, og at man som industri tager ansvaret på sig. Viljen er der, vurderer John Korsgaard: “Vores kunder vil gerne forholde sig til det, og parkejere vil gerne have en plan for, hvad der skal ske med deres produkter, når de er færdige. Når alle i værdikæden kan se ideen i at forholde sig til det, så kan vi også bevæge os i retning af en Industrialiseret dekommissionering, hvor vi får tænkt alle aspekter ind i det. Eksempelvis som man gør i et projekt som Decom Tools”, siger han. Decom Tools er et nordsøsamarbejde, hvor nogle af verdens første offshore vind-nationer samarbejder om at dekommissionere havvind: “Det giver rigtig god mening, at dem, der var først på at opføre havvind, også bliver først på at tage det ned og sammen lærer at løse en fælles udfordring. De lande har været fælles foregangslande på at skabe grøn energi – muligheden for at være fælles foregangsland på dekommissionering er oplagt”, siger John Korsgaard.

DecomTools
De fleste havvindmøller er designet til en levetid på 20-25 år. Derefter skal de enten dekommissioneres eller renoveres – et fagfelt der fortsat er begrænset kendskab til indenfor offshore vind. I projektet DecomTools, der er finansieret af EU’s Interreg Nordsø-program, kortlægger 14 europæiske partnere, blandt andre Grenå Havn og Energy Innovation Cluster, nye, øko-innovative koncepter for genanvendelse af offshore vindmøller. Mål for projektet • Reducere omkostningerne ved dekommissionering med 20 procent • Reducere det miljømæssige aftryk ved dekommissionering med 25 procent • Øge viden og ekspertise indenfor feltet blandt de involverede interessenter fra Nordsø-regionen

Projektpartner i DecomTools, Henrik Carstensen, CEO, Grenaa Havn
“Vi ser et stort potentiale i dekommissionering af havvindmøller og fokuserer som havn i særlig grad på leverandørkæden og infrastrukturen, der skal til for at håndtere de udtjente møller.” “Grenaa Havn har en fokuseret strategi for genanvendelse og affaldshåndtering, som dekommissionering af havvindmøller matcher perfekt med. Vi har over tid haft stor succes med genanvendelse af skibe og stål. Det har vi fortsat. Vi kan dog se, at mange af vores virksomheder på havnen også begynder at se på mulighederne indenfor af genanvendelse af glas- og kulfiber. Og her er dekommissionering af havvind et forretningsområde, som vi forventer os rigtig meget af”.

Læs mere om DecomTools

Kontaktperson

Jonas Nørholm Larsen
Communication Consultant
+45 21 22 43 04