Blaaholm skal levere 3 produktionslinjer til CS Wind på Taiwan

13. juni 2019

CS Wind – en global leverandør af onshore og offshore vindmølletårne – har ordret 3 produktionslinjer til deres nye og første tårnfabrik på Taiwan. Fabrikken er under etablering på Taiwan her i 2019 med en forventet kapacitet på 110 tårne pr. år.

Produktionslinjerne fra Blaaholm skal sikre høj svejsekapacitet på et defineret produktionsareal. Samtidigt er produktionslinjerne optimeret under hensyntagen til den eksisterende krankapacitet og højden i produktionshallerne. Produktion af offshore tårne på Taiwan skal starte op i slutningen af 2019.

”Vi er meget tilfredse med ordren og glæder os over den tillid CS Wind har vist os. Vi ser frem til samarbejdet. Vores erfaring og knowhow om tårnproduktion og Heavy Duty Welding Equipment betyder, at CS Wind får det mest effektive produktionsudstyr på markedet, og vil kunne levere tårne i høj kvalitet” fortæller CEO Torben Blaaholm.

På havnen i Taichung tæt på offshore vindmølleparkerne, bliver CS Wind fabrikken centralt placeret. Det er en strategisk god position for at CS Wind kan levere til offshore vindmarkedet i Taiwan. Head of CS Wind Taiwan Mr. Park fortæller ”Vi har haft en konstruktiv dialog med Blaaholm om at nå den fornødne kapacitet indenfor de fysiske rammer, og vi ser meget frem til installationen i Taiwan”.

Om CS Wind
CS Wind er en af verdens største producenter af onshore og offshore vindmølletårne. 1/8 af verdens vindmølletårne er produceret af CS Wind. Siden 2003 har CS Wind produceret 8.700 vindmølletårne til både onshore og offshore vindparker. CS Winds hovedkvarter ligger i Sydkorea, mens de har tårnproduktion både i Vietnam, Kina, Canada, Malaysia, Storbritannien og Tyrkiet.

www.cswind.com

Om Blaaholm - Optimization through Innovation.
Blaaholm har siden 2005 leveret innovative løsninger til den globale vind industri indenfor Heavy Duty Welding Equipment, Løfte- og transportudstyr, Montageudstyr, Service samt Konceptudvikling. I Blaaholm arbejder vi dedikeret på at sikre vores kunder produktionsoptimerede løsninger ved en stærk innovativ tilgang. Vi garanterer høj oppetid og kosteffektive løsninger. Blaaholm har afdelinger i Esbjerg og Varde, Danmark.

www.blaaholm.com

Kontaktperson: CEO Torben Blaaholm, tb@blaaholm.com, + 45 4127 0027

Foto: Blaaholms Teknik & Produktionschef, projektledere og indkøbere på CS Wind projektet (foto: blaaholm)

Kontaktperson

Jonas Nørholm Larsen
Communication Consultant
+45 21 22 43 04