BIC Electric skifter navn til Eryk

Bestyrelselsformand Jens-Christian Møller og Vice-President Lucja Kalkstein
17. marts 2020

Eryk (former BIC Electric), 

Efter 15 år som teknisk serviceleverandør rebrander BIC Electric sig selv og skifter navn. Et navn, som bedre matcher virksomhedens samlede profil.

Lucja Kalkstein, virksomhedens medstifter og Vice-President siger:

Siden virksomheden startede i 2004, er det lykkedes os at etablere BIC Electric, som et velkendt og respekteret brand vi er stolte af. Vi er dog med tiden vokset fra vores navn. Som navnet også indikerer, startede BIC Electric som en el-teknisk serviceleverandør, men med tiden har vi udvidet vores service portfolio, så vi i dag leverer services indenfor elektrisk- & mekanisk installation, commissionering og vedligehold.  Derfor ønsker vi et navn, som ikke kun repræsenterer ét enkelt serviceområde, men ét navn som kan repræsentere alle services, og et navn som vi alle kan identificere os med.

Fra den 1. februar vil koncernen være kendt som Eryk. Dette gælder for de polske, danske og ghanesiske virksomheder, hvorimod virksomhederne i Norge og Tyskland først ændrer navn til foråret. Det er kun navn og logo, som forandrer sig. Alt andet forbliver uforandret: Ejerskabet, vores services samt medarbejderne vil fortsat være det samme.  

Virksomhedens medstifter og bestyrelsesformand Jens-Christian Møller, siger: Vi brugte lang tid på at tænke over, hvad der er vores identitet, vores marked og vores udbud af service. Vi følte ikke, at det gamle brand rummede alt dette. Tanken faldt på Erik af Pommern, som var konge af Danmark, Sverige og Norge samt Hertug af Pommern. Vi er imponeret over at én person kunne samle disse regioner, samt ved indførelsen af Øresundstolden sikrede en stabil indkomst og vækst til hele regionen.

Lucja Kalkstein tilføjer: Jeg tænker, at Eriks identitet kan genfindes i vores historie. Vores firma består ligeledes af en blanding af de bedste skandinaviske og pommerske kulturtræk, og figuren Erik af Pommern symboliserer præcist dette.

I forhold til logoet siger Jens-Christian Møller: Vi ønskede at knytte vores identitet til et både relaterbar og sympatisk element fra vores hverdag. Et symbol, som knytter sig til loyalitet, stolthed, tillid og mod – en Pomeranien – en hund som er en pålidelig og trofast følgesvend, men stadig med en kæmpe portion selvtillid.

Vi tror på, at vores nye navn Eryk sammen med vores nye logo formidler idéerne om loyalitet, mobilitet, pålidelighed og kvaliteten af vores service til vores nuværende og potentielle kunder, opsummerer Jens-Christian.

For mere information venligst kontakt:

Maj W. Møller, Group Sales Manager:  +45 50 43 61 98; mwm@eryk.com

Mere information på www.eryk.dk

Fakta

  • Eryk (før BIC Electric) blev etableret i 2004, som ”born-global virksomhed”, der med mere en 250 medarbejdere arbejder i hele verden for at levere fleksible og skalerbare serviceløsninger inden for elektrisk- & mekaniskinstallation, montage og commissionering til vores kunder.
  • Hertug Erik den 7. af Pommern (1382-1459; PL: Eryk Pomorski) blev adopteret af Dronning Margrete 1. Han blev med sin kroning som konge af Norge, Danmark, Sverige, Baltikum og Pommern i 1397 en samlende figur for Norden og det økonomiske fællesskab i Kalmar Unionen (1397-1523).
  • Pomeranien er en populær hunderace af Spidshundstypen med oprindelse i Pommern. Det er en lille selskabshund med en stor personlighed. Den er kendt for at være en livlig og lærerig hund med en stærk vilje og, ikke mindst et karakteristisk, løve-lignende udseende.