Avanceret historik definerer fremtidens vedligehold

Avanceret historik definerer fremtidens vedligehold
22. maj 2018

Klog maintennance: SH Group har succes med at udbyde begavet vedligehold. Afdeling i Esbjerg udbygger kraftigt.

En innovativ tilgang og kreative løsninger har været med til at give SH Group opgaver for den danske offshoreindustri – også i en periode, hvor markedet har været under pres. I slutningen af april åbnede vedligeholdelsesspecialisterne et nyt kontor i Esbjerg.

”Vi kan se, at der i et svært marked er øget interesse for at udfordre kutymen og normerne. Vi var to personer på kontoret i Esbjerg for et år siden – nu er vi 10. Derfor har vi fundet nye lokaler”, siger Bjørn Joensen, general manager ved det nye kontor:

”Interessen for condition based maintennance er klart opadgående. Vores tilgang er at sikre, at vi udnytter data på historikken til at sikre, at vi holder det niveau af vedligehold, der er brug for”, siger han.

Metoden er udviklet i tæt dialog med kunderne, og det er også en af grundene til, at man har etableret sig i Esbjerg.

”Netværk betyder meget for en virksomhed som vores, og vi udvikler med afsæt i kundens behov og ønsker. Netværket er vigtigt for at holde fingeren på pulsen og være relevant for kunderne”, siger Bjørn Joensen.

 

Kontaktperson

Jonas Nørholm Larsen
Communication Consultant
+45 21 22 43 04