Udfordring
Fugleskræmsler findes også i vindindustrien. Ved planlægning og etablering af vindmølleparker på land og til havs er der fokus på, at fugle og fugletræk ikke skal kollidere med vindmøllerne.
Hvis der forekommer fugle på træk i området for en vindmøllepark, kan det være nødvendigt at stoppe møllerne eller installere omkostningstung fugleskræmmeteknologi. Samtidig overestimeres antallet af fugle i områder typisk ved etableringen af vindmølleparker, da der med den nuværende optællingsmetode foretages manuelt fra en flyver. Alt i alt øger det sandsynligheden for driftstop og prisen på etableringen af en vindmøllepark.
Idé til løsning
Partnerne i projektet udvikler en digital model, der vil optimere udvælgelsen af de bedste lokaliteter for opførelsen af havvindmølleparker. Konceptet tager afsæt i data fra en række kilder og bliver samlet i en model, der med afsæt i kunstig intelligens vil kunne estimere forekomster af fugle fra et specifikt geografiske område, hvor en vindmøllepark ønskes opført. Herefter opstiller projektparterne en radar i området, der via avanceret programmering måler antallet af fugle i området.
Projektet vil alt i alt optimere placeringen af fremtidige vindmølleparker og reducerer behovet for fugleskræmmeteknologi. Resultatet vil forbedre biodiversiteten og optimere den samlede produktion af grøn strøm fra vindmøller.
Problemejere
• Vestas Wind Systems A/S
Problemløsere
• Wind Power Lab
• Alpha Echo
• FURUNO Danmark A/S
• Aarhus Universitet