SIMAC

Vidensinstitution

SIMAC udbyder tre uddannelsesretninger. Alle tre uddannelser er på professionsbachelorniveau, hvilket betyder, at uddannelserne indeholder en kombination af teorisemestre og praktiksemestre.

Maskinmesteruddannelsen (Bachelor in Technology Management and Marine Engineering) er en af Danmarks bredeste tekniske uddannelser. Som maskinmesterstuderende kan man enten vælge at være i praktik om bord på et skib eller i en landbaseret virksomhed. Der er næsten ingen arbejdsløshed blandt maskinmestre og rig mulighed for at gøre karriere offshore, i land eller til søs i hele verden. Automation, robotteknologi, procesforståelse og ledelse er kerneområder i maskinmesteruddannelsen.

Skibsføreruddannelsen (Bachelor of Maritime Transport and Nautical Science) kvalificerer til at sejle som styrmand og skibsfører i alle skibe. Som skibsførerstuderende foregår praktikperioderne om bord på et skib – som oftest sejler man i hele verden. Der er gode karrieremuligheder for en skibsfører offshore, i land og til søs.

Skibsofficersuddannelsen (Bachelor of Maritime Transport and Ship Management) der kombinerer de to uddannelser til skibsfører og maskinmester til én uddannelse, giver en unik helhedsforståelse for det at operere et moderne og teknologisk meget avanceret handelsskib. Dette giver brede karrieremuligheder offshore, til søs og i land. Skibsofficerer er meget efterspurgte pga. deres brede kompetencer, og der er ingen arbejdsløshed.

SIMAC Training: Udover at være en moderne, værdiledet videns- og uddannelsesinstitution driver SIMAC en omfattende kursusvirksomhed. Vi udbyder således kurser inden for hele SIMACs kompetenceområde. Kurserne omfatter såvel standardkurser som

Kontaktperson hos Energy Innovation Cluster

Gustavo Ferraz de Luna
Senior Project Manager, International Projects
+45 42 14 91 75